Ferie
Ferie

Sommerferie på godt og ondt

Inden vi tog til Sydfrankrig havde jeg en klar idé om, at jeg skulle “sende” en masse postkort til jer. Men det blev ikke til ét eneste indlæg. Jeg tror det skyldes to ting: 1) Jeg var først lige begyndt at blogge igen, inden vi tog på ferie, og havde ikke bloggeriet “inde under huden” endnu, og 2) Vi havde, som forældre, rigeligt at se til på ferien; så skal der leges, så skal der spises, så skal der puttes, så skal der “pottes” (Frida smed bleen på den første feriedag), så skal der bades, så skal der læses, så skal der … Der var altid noget, vi skulle. Men til gengæld var det dejligt at have tid til alt det, vi skulle.

Ferie uden planer

Det var begrænset hvor meget, vi tog på dagsture. Og det var helt bevidst. Vi havde det alle bedst, hvis vi ikke havde de store planer, og hvis vi bare kunne hygge os med de små ting. Dagene gik derfor mest af alt med at være i og omkring mine forældres hus, tage et smut på byens café, køle af i floden, spise god mad og nyde gode drinks. Og jeg kedede mig på intet tidspunkt. Mine forældres hus og omgivelserne deromkring føles som en lille bid af paradis. Jeg kunne blive der forevigt.

Når Frida sov, læste jeg typisk og nød solen. Jeg fik læst størstedelen af “Millionæren fra Singapore” af Kevin Kwan og lyttet til Colleen Hoover’s “9. november”. For mig er ægte ferie lig med læsetid, fordi det er forbundet med så meget ro. Forhåbentligt kan jeg få læst begge bøger færdig inden alt for længe og så har jeg et par bøger i baglommen, som jeg passende kan hygge mig med over efteråret.

Da luften gik af ferieballonen

Jeg synes altid det er vemodigt, når de ferier, jeg og vi har glædet mig/os til, er ovre. Og særligt sommerferien. Lige netop dén ferie er bare helt speciel og altid én jeg ser frem til i lang tid. Men denne gang var vi klar til at komme hjem. Ikke fordi vi længtes efter at komme hjem til hverdagen og ikke fordi, vi ønskede at ferien skulle slutte, men fordi Frida blev syg med halsbetændelse i vores sidste ferieuge og fik feberkrampe.

Det var en voldsom og meget skræmmende oplevelse. Den sidder i os og både Jesper, mine forældre og jeg kæmper vidst stadig lidt med følelserne. Jeg vil ikke skrive så meget mere om det nu. Men måske skriver jeg et indlæg om vores oplevelse på et tidspunkt. I hvert fald kan jeg mærke, at jeg har brug for at snakke om det og dele det. Det er en virkelig uhyggelig oplevelse, som skal bearbejdes, og for mig hjælper det at snakke med andre, der har oplevet det samme eller noget lignende.

Så fra det ene sekund til det andet, helt bogstaveligt, gik luften af ferieballonen og stemningen tog en stor drejning; fra rolig og afslappet til panisk og ængstelig. Det var ikke sådan, vi ønskede at ferien skulle ende, men jeg er lykkelig for, at vi var sammen og at Frida er okay. Jeg trøster mig med, at hun ikke husker, hvad der er sket. Fordi det ved jeg, at hun ikke gør. Det har min svigerfar, der er børnelæge, fortalt.

I dag har hun første dag i vuggestuen efter ferien og hun virkede klar. Hun blev mødt af sin bedste veninde, der sendte hende det største smil og rakte armene ud efter hende, da hun så hende. Frida rejste sig op i et sæt, da hun så hende, og løb hen til hende og gav hende et stort knus. Altså jeg smelter!

Hvordan har jeres sommer været? Har I været udenlands eller har I nydt den danske sommer? Hvad har I oplevet? Måske er der nogen af jer, der er så heldige, at have sommerferien til gode? Hvilke planer har I?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *