HAGLÖFS RYGSÆK OG ENDT SOMMERFERIE

Haglöfs rygsæk
Sommerferien lakker desværre gevaldigt mod enden og selvom jeg – set i bagspejlet – virkelig har lavet mange dejlige ting og oplevet en masse, så føler jeg lige at den er startet. Er det ikke altid sådan? Uanset hvad, så kan jeg ikke løbe fra studiestart, der, for mit vedkommende, er på onsdag.

DESIGNLEDELSE 3. SEMESTER OG NYT CAMPUS

Jeg skal i gang med mit 3. semester på mit kandidatstudie Designledelse – dermed sagt, at det er det sidste “rigtige” semester, inden jeg skal i krig med mit kandidatspeciale. Nervepirrende. De sidste fire år har jeg haft min daglige studiegang på Campus Kolding (Syddansk Universitet), der havde til huse i Kolding Sygehus’ gamle bygninger. Udefra en særdeles charmerende bygning med en hyggelig udendørs gård i midten af byggeriet. Nu har Campus Kolding fået nye vægge og udfolder sig nu i et sprit nyt – og arkitektonisk flot og særpræget – byggeri.

RYGSÆK FRA HAGLÖFS

Det vil sige, at jeg fremadrettet skal vænne mine fødder til at gå til højre og ikke venstre, når jeg går ud ad min fordør og skal bevæge mig mod Universitetet. Og det skal jeg gøre med min nyindkøbte skoletaske på ryggen. Fire år er der gået uden, at jeg har fået købt mig en rygsæk, som min ryg rent faktisk bryder sig om. Jeg er flov og irriteret! Men glad for, at jeg langt om længe kan medbringe tunge studiebøger og computer, med god samvittighed, og uden at skulle slæbe mig afsted med en taske over den ene arm. Jeg mistænker det yderst usmarte tasketræk for nu at være en lille smule skyld i, at jeg, det seneste halve år, har kæmpet med rygsmerter, der blot er blevet værre og værre fra dag til dag. Det til trods for 3 måneders fast gang ved en fysioterapeut. Heldigvis er jeg nu blevet tilknyttet en yderst erfaren og professionel kiropraktor, der hjælper mig.

Jeg krydser fingre for, at jeg indenfor den nærmeste fremtid begynder at kunne mærke en fremgang, fordi jeg må ærligt indrømme, at jeg har noget svært ved at hænge sammen på grund af smerte. Mit liv er på én eller anden måde gået en smule i stå – selv en 10 minutters indkøbstur tager alle krafterne fra mig, og dét at sidde foran computeren (også én af de store syndere til problemet) er ubærligt. Derfor ikke den vilde aktivitet her på bloggen.

Nu ikke mere klynken, men i stedet en glæde og begejstring over min nye Haglöfs rygsæk, der troligt skal følge mig på mit sidste år af kandidatuddannelsen (: Hvordan fragter I skolebøger, computer, madpakke, drikkedunk mm.? I er forhåbentligt mere fornuftige end jeg har været!?

Share

2 comments on “HAGLÖFS RYGSÆK OG ENDT SOMMERFERIE

  1. Line Dyrvig
    31/08/2014 at 10:06

    Tænk at uni står færdigt :D Jeg misunder dig helt! Held og lykke på dit 3. semester, søde :)

    • Julie
      31/08/2014 at 19:12

      Hehe ja, det er ret spændende at skulle starte på et helt nyt Universitet – luksus! Tusinde tak skal du have; og held og lykke med praktikken til dig, søde (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.