Spiseoplevelse i Sydfrankrig: Auberge de la Penne
Godformiddag piger. I går kom jeg hjem fra Sydfrankrig og brugte dagen i går på at få pakket ud, handlet ind og komme på plads herhjemme. Og som nogle af jer nok har bidt mærke i, har jeg tumlet lidt rundt med layoutet her på bloggen – det er et værre drilleri. Jeg er oven i købet kommet til at slette mit seneste indlæg – det beklager jeg! Men jeg håber at I vil bære over med mig, når bloggen – på grund af mig – ikke viser sig fra sin pæneste side. Det skal dog være skidt før det kan blive godt!
Nok om det! Hvad indlægget her faktisk skal handle om, er en spiseoplevelse jeg havde med Jesper og mine forældre i en lille sydfransk bjerglandsby, der ikke huser meget mere end 200 beboere. Til trods for størrelsen ligger der i byen, der i øvrigt hedder La Penne, en udsøgt restaurant. Menukortet er sparsomt, men det er i mine øjne kun et godt tegn – og maden de serverede var formidabel. Det var helt ufatteligt, særligt på grund af restaurantens ydre, der på ingen måde syner af noget særligt (typisk fransk!).
Ikke nok med, at restauranten serverer den lækreste mad, “tilbyder” de også en formidabel udsigt, der er meget svær at se bort fra. Omgivelserne er intet mindre end fantastiske! Jeg vil lade billederne tale lidt for sig selv og allerede nu advare om det lidt billedtunge indlæg – jeg håber alligevel at I værdsætter det og kan blive en lille smule inspirerede.
Vi sad selvfølgelig og nød vores mad udendørs – til højre i billedet, under det lille overdække bag det store blommetræ.
Udsigten satte virkelig prikken over iét – den var storslået og idyllisk.
Her en lille starter – en kold melonsuppe med skinke og basilikum til at stille sulten. En udsøgt fornøjelse.
Vinen vi fik til maden var perfekt tempereret og var passende let, men fyldig. Første ret med foie gras og svampe – den ret var dog en smule tung til min smag, men selvom jeg kun kom igennem halvdelen, smagte den halvdel virkelig godt.
Anden ret med svampe-risotto, en formidabel og mør kammusling, og en form for forårsrulle (den var pga. citrongras frisk og let – og gik derfor virkelig godt i spænd med den tunge risotto).
Tredje ret – jeg fik and, og jeg lover jer for, at det er det mest velstegte og -smagende stykke andebryst jeg nogensinde har smagt! Til anden, kartoflerne (der var sprøde udenpå og cremede indeni) og babyartiskokken var der en sød og kraftig portvinssovs. Et perfekt match!
Desserten taler vidst for sig selv. Men jeg vil alligevel supplere lidt; tærten i baggrunden var en kirsebærtærte med marcipan, makronen var fyldt med kraftigt mørkt chokolade og gemte på brombær i midten, og jordbærtærten var cremet, sød og “stærk” (pga. bunden der havde trukket i spiritus). Yum!
Utroligt nok formåede jeg at afslutte med en cappuccino, der i alt sin enkelthed også var forrygende god.
Igen – udsigten var fantastisk; særligt i skumringen! Og jeg gik derfra med en masse nye smagsindtryk, en propfyldt mave og et stort smil.
Hvis I nogensinde kommer på de kanter i Sydfrankrig, så kan jeg virkelig varmt anbefale jer at prøve “Auberge de la Penne” i La Penne. Man skal dog være opmærksom på, at restauranten kræver en reservation i forvejen – ikke på grund af en overfyldt restaurant (da vi spiste der var vi kun 6 gæster), men simpelthen for at være forberedte på lige netop dén mængde gæster der besøger restauranten den pågældende aften (restauranten er jo beliggende i en lille og til en vis grad øde bjerglandsby).
Jeg håber at I har kunnet lide indlægget! Nu kalder en kop kaffe og en grundig hovedrengøring. God mandag, piger.
4 Comments
My Vestlund
nice pics!
Julie
Thanks! (-:
Mona
jeg får helt lyst til at tage et smut til sydfrankrig og besøge restauranten. uhm!
Julie
Jeg kan godt forstå dig! Restauranten er virkelig et besøg værd (-: