Bloggen,  Tankemylder

SPØRGERUNDE: SUCCES ELLER FLOP?

Spørgerunde

Hej kære læsere. Selvom jeg har været væk et stykke tid, kan jeg til min store glæde se, at I stadig er her. Det er jeg virkelig glad for! Tak. Jeg har gået med tanken om at lave en go’ gammeldaws spørgerunde, simpelthen for at sætte ekstra skub i bloggen (læs mit indlæg her om de stille uger på bloggen).

Dog har jeg altså lidt en frygt for, at sådan en spørgerunde bliver det rene flop. Men hvis det er tilfældet, så er det jo bare sådan det er. Og helt ærligt så er jeg nok selv skyld i et eventuelt flop, fordi jeg har været så inaktiv de seneste uger. Hvis spørgerunden dog skulle ske at blive en succes (hvilket jeg selvfølgelig håber på og krydser fingre for), så ser jeg det som en oplagt mulighed for jer til at stille mig de spørgsmål, I eventuelt skulle ligge inde med eller mere tilfældigt skulle få lyst til at spørge mig om. Det kan være små spørgsmål, store spørgsmål, dybe eller mindre dybe, sjove og spøjse spørgsmål, eller helt simple og faktuelle spørgsmål. Ja, det er egentlig kun jer selv, der sætter grænsen (næsten) …

Spørgerunden vil være aktiv én uge frem og jeg håber sådan, at I kunne tænke jer at lære mig bedre at kende, og samtidig hjælpe mig med at booste aktiviteten herinde. Jeg er ret overbevist om, at jeres (eventuelle) spørgsmål vil inspirere mig og sætte gang i tankerne, så de ikke alene besvares i et indlæg/eller i en video, men også inspirerer mig til kommende indlæg.

Nu vil jeg krydse alle mine fingre og håbe på en hulens masse aktivitet (: Til sidst er der ikke andet tilbage at sige end: “Fyr løs!”.

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

6 Comments

  • C

    Hvem er din yndlingsdesigner?
    Drømmejob?
    Hvis du kunne få et ønske opfyldt hvad skulle det så være

  • Maibrit

    Jeg kunne godt være lidt nysgerrig på, om du kan sætte et par ord på din jobjagt indtil videre? Og hvad dine jobmæssige planer er i fremtiden? :D

  • Line

    Det er skønt at have dig tilbage :-)

    Jeg har tre små spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig svar på:
    – Hvor går din grænse for, hvad du vil dele/skrive om her på bloggen?
    – Hvad er du rigtig god til? Og hvad er du rigtig dårlig til?
    – Hvor lang tid bruger du på bloggen om dagen/ugen?

    /Line

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *