Bloggen,  Hverdag & eventyr,  Tankemylder

TUSINDE TAK

Hortensia

God formiddag alle sammen, og glædelig 3. december. I går udgav jeg indlægget “Personligt: En indrømmelse”, og jeg må være ærlig og sige, at det var ret grænseoverskridende, at skulle dele de tanker med jer. Men jeg blev alligevel enig med mig selv om, at det også er dén type tanker, der skal have lidt spalteplads på bloggen. Fordi det er netop med den type indlæg, at man som læser af en blog begynder at fornemme personen, der sidder bag skærmen og taster på tastaturet. Det er dét, der giver nærvær og personlighed til en blog. Og det ønsker jeg, skal kendetegne min blog.

Heldigvis fik jeg den bedste feedback og indlægget blev virkelig taget godt imod med rosende ord, støtte, forståelse, og gode råd. Og aldrig har jeg haft så mange besøgende på bloggen, som jeg havde i går. Det var helt vildt overvældende, og jeg tager det som et tegn på, at I gerne vil følge lidt med i, hvad der virkelig sker i mit liv. Det skal I have tusinde, tusinde tak for. Jeg er meget glad for, at I tog imod indlægget med åbne arme og ikke kiggede skævt til mig. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad alle de personer, der har læst indlægget uden at kommentere (det er i øvrigt helt okay!) har tænkt, men de af jer, der har sendt en skriftlig tanke i min retning, har været positive – og det er en virkelig rar følelse. Det giver mig blod på tanden, og det er utrolig prisværdigt, at I er en del, der tager jer tid til at læse mine tanker. Så er det altså ekstra meget værd at blogge (:

Jeg tror på, at det hjælper at dele sine tanker, frustrationer, glæder og forvirringer med andre. Jeg tror på, at det hjælper at tale højt om det og udtrykke det … få sat ord på. Fordi først dér bliver man bevidst om, at man altså ikke er alene med de tanker, man går og bakser med. Og det er betryggende. Tak! Samtidigt hjælper det også én til at blive mere bevidst om sine egne tanker, fordi indimellem kan de være så store og flyvske, at de er nærmest umulige at håndtere og forstå. Kan I genkende den følelse?

OBS! Husk at deltage i adventskalenderen – den første låge er åben, og I kan vinde livsstils- og indretningsbogen The Kinfolk Home. Deltag lige her.

Følg på Bloglovin’ | Følg på Facebook | Følg på Instagram |

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *