
VI HAR KØBT HUS – MURERMESTERVILLAEN “ATHENE”
“Athene” set fra den idylliske, sydvestvendte have. Billede taget under den store hængepil.
Der sker så mange store og fantastiske ting i vores liv lige nu, at vi næsten ikke kan følge med. Hvis I læste mit indlæg i går om vores 3D scanningsoplevelse, bed I sikkert også mærke I, at jeg skrev, at den seneste uge har været temmelig begivenhedsrig og overvældende for os. Vi har nemlig – endelig – købt hus!
OK, VI BLIVER BOENDE I LEJLIGHEDEN
Vi har de seneste 2 år været på en intens boligjagt, men haft utrolig svært ved at finde det rette hus til os. Måske har vi været kræsne, måske har vi været i tvivl om, hvad vi ville og måske har vi været uheldige. Uanset årsagen, så har det været lidt af en kamp. Da jeg blev gravid intensiverede vi jagten yderligere og var så uheldige, at vi i maj oplevede, at et hus, vi bød på af flere omgange, blev snubbet for næsen af os. Den skuffelse skulle lige sluges. Og i takt med at jeg kom længere og længere hen i min graviditet og “vores” hus endnu ikke havde vist sig, begyndte vi at opgive tanken om at flytte i hus inden vores lille piges ankomst i november. Vi begyndte derfor at planlægge, hvordan vi bedst kunne indrette vores lille 2-værelses lejlighed med babyseng, pusleplads osv., og vi begyndte at acceptere, at den første tid med vores datter ville være i lejligheden. Som tiden gik blev vi mere og mere ok med dén situation, hvorfor vi skruede lidt ned for boligjagten.
VI SENDTE HINANDEN SIGENDE BLIKKE
Men lige pludseligt – sidste lørdag, da vi mindst ventede det – viste “vores” hus sig … på samme måde, som når man afslutter en nærmest desperat kærestejagt og han eller hende så pludseligt og helt uventet står foran én. Siden i lørdags er det gået stærkt. Søndag for en uge siden så vi for første gang den totalrenoverede murermestervilla fra 1928 sammen med både Jespers og mine forældre, og vi var alle seks solgt på stedet. Allerede da jeg trådte ind i den fine gæsteindgang og kunne skimte både spisestue og stue, følte jeg mig godt tilpas. Dén følelse af tilpashed voksede sig kun større, som vi bevægede os igennem det åbne, lyse og venlige hus. Jesper og jeg sendte hinanden en del blikke, og jeg var ikke ét sekund i tvivl om, at han havde det på præcis samme måde som mig – dét her skulle være vores nye hjem og her, vi skulle starte livet som familie! Huset var lige præcis dét, vi havde søgt. Min mor har hele tiden sagt, at vi “søgte efter noget, der ikke eksisterede”, men vores tålmodighed kom os til gode, fordi her var det – dét, der “ikke” eksisterede. Derfor blev hele banden – Jesper, jeg og begge hold forældre – ret hurtigt enige om, at vi skulle afgive et bud med det samme. Det gjorde vi og vi fik udtrykt overfor mægleren, hvor vigtigt det var for os, at handlen gik hurtigt og at huset blev vores! Vi var desperate og frygtede, at vi ville havne i samme situation, som med huset, der i maj, blev snubbet for næsen af os. Hvis vi havnede i en tilsvarende situation med murermestervillaen, ville det blot være en endnu større skuffelse, vi skulle forsøge at sluge – fordi både Jesper og jeg var forelskede i huset. Det var vi ikke – på samme måde – i huset fra maj.
VORES NYE HJEM MED NAVNET “ATHENE”
Heldigvis skete det ikke! I torsdags, efter alt for mange nervepirrende dage, der påvirkede nattesøvnen, skrev sælger under på kontrakten og jeg blev ringet op af Jesper, der som det første sagde: “Hva’ så husejer!”. Jeg var sprunget ud af badet, da telefonen ringede og da jeg igen stod under bruseren for at vaske det sidste sæbe af, skal jeg gerne indrømme, at der trillede en glædeståre eller to. Allerede 1. oktober – 1,5 måned før min termin – overtager vi huset, hvilket betyder, at vi kan nå at komme ordentligt på plads inden, vi skal byde vores datter velkommen. Det betyder alverden for os! Og jeg kan ikke udtrykke, hvor spændt, glad og lettet jeg er over, at vi – efter to års intens og lettere drænende jagt – endelig har fundet vores nye hjem. Huset er gennemført fantastisk og det føles ærligt talt næsten for godt til at være sandt, at vi om en måned flytter ind i murermestervillaen med navnet “Athene” <3
Jeg afventer lige nu svar fra ejendomsmægleren på, om jeg må dele billederne af huset, der blev anvendt i salgsannoncen, her på bloggen. Jeg krydser fingre for et “go”, så jeg inden længe kan “invitere jer indenfor” i vores kommende og meget smukke hjem.
| Bloglovin’ | Facebook | Instagram | Snapchat |
Begejstrings-sms fra min søde mor. Følelsen, vi havde, da handlen gik igennem, var overvældende.
11 Comments
Lisbeth
Hvor er det bare stort for jer. Kæmpe tillykke! Det ser virkelig hyggeligt ud, og fra din beskrivelse lyder det jo helt perfekt. Og så med så fin en timing (selvom jeg forestiller mig, at flytning i hvad, 7. måned, ikke kan være helt nem), så kunne det jo næsten ikke være bedre. Jeg glæder mig allerede til at se mere til det fine hus :)
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
Julie Monberg
Tusinde tak skal du have, Lisbeth (: Vi er virkelig, virkelig glade! Det er en rigtig fin timing. Du har ret i, at en flytning i dét, der faktisk bliver 8. graviditetsmåned, ikke er helt nemt, men heldigvis har jeg et stærkt og effektivt flyttehold bag mig, så jeg kan koncentrere mig mere om “nips-ting” (:
Jeg er glad for, at du allerede glæder dig til at se mere til huset. Du kan også tro, at jeg glæder mig til at vise mere og tage jer med rundt (:
Line
Stort tillykke! Hvor ser huset bare skønt ud.
Det hele flasker sig jo perfekt med jeres families udvidelse og ny bolig :-) Jeg glæder mig til at følge med i indretningen osv. af jeres hybel.
Og så er dit indlæg her skønt til at lægge lidt en dæmper på de paniktanker, man kan have i forbindelse med husjagt. Det hele skal nok gå, og alt godt kommer til dem, som venter, ik’? :-) Det er i hvert fald rart at høre en lykkelig slutning på jeres boligjagt.
/Line
Julie Monberg
Mange, mange tak, Line (:
Ja, vi kan vidst godt sige, at det hele flasker sig. Det havde jeg slet ikke turde håbe på! Så det er simpelthen en kæmpe lettelse og glæde (:
Jeg er glad for, at du glæder dig til at følge med i indretningen. Jeg har lige udgivet et indlæg om netop dét: https://juliemonberg.dk/blog/med-nyt-hus-foelger-droemme-om-indretning/ (:
Det er fedt at høre, at du finder mit indlæg brugbart ift. eventuelle paniktanker. Dén type tanker kan jeg kun alt for godt genkende, og derfor er jeg så glad for at høre, at mit indlæg minder dig om, at alt nok skal gå – fordi sådan er det jo heldigvis typisk, selvom det i situationen kan se noget nær håbløst ud (:
Line
Jeg læste godt dit indlæg – fine sager! Nu er vi slet ikke i en situation, hvor vi skal købe lige nu. Vi flytter først tilbage til Danmark om et lille års tid. Men jeg har så mange skrækforestillinger om, at man bare ikke kan finde det rigtige, haha. Nok også fordi, vi drømmer om at blive i Odense – og priserne er godt pebrede der, synes jeg. Så jeg tager bestemt jeres huskøb som lidt optimisme og en påmindelse om at vente på det rette :-)
/Line
Julie Monberg
Nå ja, I bor jo i San Francisco!
Vi har også ledt og ledt i godt mere eller mindre tre år. En lidt hård proces, men som heldigvis endte med at betale sig i sidste ende (: Undervejs i sådan en proces finder man ud af, hvad man egentlig vægter højst. Vi havde også en idé om, at det ville være dejligt at bo i Kolding eller Vejle, men stille og roligt fandt vi ud af, at det ikke var det allervigtigste for os præcis hvor huset lå. Og når man står i husét (!), så er man ikke i tvivl om, at det er det rigtige! (: Man skal stole på sin mavefornemmelse; den har ret!
Line
Måske har jeg læst henover det – men hvor er I endt med at købe hus henne? Puha, tre år er laaang tid at være på mere eller mindre intens boligjagt :-)
/Line
Julie Monberg
Huset ligger i en mindre landsby 10 kilometer fra Vejle (:
Tre år er rigtig lang tid, men det kan helt sikkert gøres hurtigere – vi har bare ikke været heldige … før nu ;)
Pingback:
Pingback:
Pingback: