VIDEO: FAVORITTER # DECEMBER 2017

Favoritter december 2017


Husk at se filmen i 1080p HD – tryk på det lille tandhjul og vælg “1080p HD” under “kvalitet”. Desuden afspilles videoen bedst, hvis den afspilles i en Chrome-browser.


Endelig, endelig, endelig kan jeg dele den her video med jer. Den har været længe undervejs og processen har givet mig en del sved på panden. Pyh! Først havde jeg nogle problemer, da jeg skulle filme den … kameraet løb f.eks. tør for strøm op til flere gange. Så uprofessionelt! Dernæst blev jeg lettere udfordret, da jeg skulle i gang med redigeringen af videoen. I den forbindelse skal det nævnes, at jeg er virkelig grøn på det område. Det skal der altså laves om på (nytårsforsæt)! Men jeg startede med at møde dén udfordring, at filtypen ikke kunne åbnes, hverken i min standard videoafspiller eller i iMovie. Min kæreste måtte træde til og vi fandt en løsning og fik konverteret filen til en anden filtype – så nu vil dét i hvert fald ikke være et problem i fremtiden. Så langt så godt.

Endelig kunne jeg komme i gang med redigeringen, som heller ikke ligefrem er min spids-kompetence. Endnu! Jeg fik klippet et par videoklip sammen. Resultatet blev ikke perfekt, men det går an. Og jeg fik eksporteret videoen og uploadet den til YouTube. Det tog sin tid, fordi vores Internet er så ultra langsomt. Men ikke desto mindre blev den uploadet og jeg var nu klar til at kunne poste videoen på bloggen. Eller det troede jeg, lige indtil jeg opdagede, at de sidste tre minutter af videoen ikke var med. Lige dér var jeg ved at rive håret af mig selv. Hvad værre var, var at årsagen til de manglende minutter var, at min Harddisk var fyldt. Som i fyldt til randen. Ikke så meget som én Kilobyte var tilgængelig. Det betød, at jeg godt kunne droppe tanken om at eksportere den fulde video, før der for alvor blev frigjort noget plads på min Mac.

Så i dag har jeg fået flyttet alle de 23.000 (!) billeder, jeg havde liggende, til min eksterne Harddisk og Flickr. Med den mængde billeder er der måske ikke noget at sige til, at min Mac havde lidt udfordringer. Fair nok! Men nu er der plads igen og videoen kunne eksporteres i fuld længde. E-n-d-e-l-i-g.

Så her får I den langt om længe! Videoen med en god håndfuld af mine aktuelle favoritter inden for bolig, skønhed, mode, DIY og lydbøger. Jeg har glædet mig til at dele den med jer og jeg håber, at I vil hygge jer med at se den over en god kop te eller kaffe ♡

Håndcreme fra Rudolph Care
Handsker fra MARKBERG
Neglelak fra Glossworks i farven Tanfastic Nude
Mineralpudder fra MIILD
Night Time te fra Pukka
Julestel fra serien Stjerneriflet jul fra Royal Copenhagen
DIY adventskrans: Julekugler og lyskugle fra Sinnerup, og blomsterlignende pynt fra Decorate
Mouse Chair børnestol fra NoFred
Original Storytel lydbogsserie: “Hjælp min kæreste er skruk” af Jan Oxholm (hørt på Mofibo)

Indlægget indeholder affiliatelinks

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.